Årsrapport 2024: Anerkendelse og fuld fart fremad
I årsrapporten samler vi op på resultater og aktiviteter i forskningscenteret i 2024. Det har været et begivenhedsrigt år og samarbejde har været et nøgleord.
I årsrapporten samler vi op på resultater og aktiviteter i forskningscenteret i 2024. Det har været et begivenhedsrigt år og samarbejde har været et nøgleord.
Flere samarbejdsprojekter
En række samarbejdsprojekter er sat i søen i samarbejde med sundhedsklynger, kommuner, sygehuse og andre forskningsenheder i Region Syddanmark. Tværsektorielt Forskningscenter har – i samarbejde med DEFACTUM – fået til opgave at udarbejde en fællesregional evaluering af 72-timers udvidet behandlingsansvar. Ordningen har til formål at skabe et mere sammenhængende behandlingsforløb og forebygge genindlæggelser. Tværsektorielt Forskningscenter er ansvarlig for implementeringsanalysen, som har til formål at generere viden om sundhedsprofessionelles oplevelse af ordningen og samarbejde med andre sundhedsprofessionelle.
Afsøgning af fremtidens sundhedsforskning
Vi har fortsat blikket rettet mod fremtidens sundhedsforskning, så vi kan løfte centrets ambition om at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen gennem forskning. I 2024 har vi afholdt halvdagsmøder for ekspertgruppen, der følger Tværsektorielt Forskningscenter. Ekspertgruppen består af forskere, klinikere og beslutningstagere. Gennem en workshop har gruppen kvalificeret centrets fjerde forskningsprogram ”Sundhed i Hjemmet”. I efteråret blev ekspertgruppen inddraget til at kvalificere Tværsektorielt Forskningscenters videre udvikling i lyset af regeringens sundhedsreform.
De første resultater blev fremvist
I 2024 har centret deltaget på Åben Forskerdag i Region Syddanmark, hvor nogle af de første forskningsresultater fra forskningsprogrammerne Udekørende Teams og Hospital at Home. Det var en milepæl og en anerkendelse af det arbejde, der er lagt i centret siden dets etablering.
- Vi er stolte af de resultater, vi leverede i 2024 og ser det kun som begyndelsen. Udekørende teams og Hospital at Home leverer begge viden, der kan være med til at understøtte og inspirere til et mere sammenhængende sundhedsvæsen – og det er til gavn for os alle, siger Mette Elkjær, centerleder i Tværsektorielt Forskningscenter.
Du kan læse hele årsrapporten for 2024 her.