Skip til primært indhold

Projektet har til formål at forbedre vilkårene for og adgangen til sundhed for socialt udsatte borgere og unge med selvskade via forskning og et bredt samarbejde på tværs af sygehus, kommune, psykiatri, almen praksis og private aktører. Projektet introducerer herudover en banebrydende tilgang til etablering af forskningspraksis i kommunal regi.

Socialt udsatte borgere har et væsentligt større forbrug af ydelser i sundhedssektoren, både i somatikken og i psykiatrien, end resten af befolkningen. Samtidig oplever socialt udsatte borgere ofte ukoordinerede og fragmenterede pleje- og behandlingsforløb i sundhedsvæsenet, mens patienter, der selvskader, ofte føler sig misforståede af sundhedspersonalet. Både socialt udsatte og selvskadende patienter er derfor borgere, der har behov for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet. Ved at etablere et bredt tværsektorielt samarbejde mellem sygehus, kommune, psykiatri, almen praksis og private aktører, søger projektet at skabe en helhedsorienteret og bæredygtig tilgang til forebyggelse og sundhedsfremme.

Projektet er finansieret af Aabenraa kommune og Sygehus Sønderjylland.

Projektet anvender både kvalitative og kvantitative metoder.

Forskningsprojektet løber i perioden 2025-2028

Det forventes, at projektet tilvejebringer viden om hvordan et bredt tværsektorielt samarbejde kan etableres til gavn for socialt udsatte borgere.

Projektet har endnu ikke affødt publikationer.

Lilian Keene Boye

Adjunkt

Klinisk Forskningsafdeling og Forskningsenhed for Akutmedicin, Sygehus Sønderjylland; Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet


APPFWU01V